Søren Wærenskjold snyder favoritterne og vinder i Ålborg

Det blev en udfordrende dag på dette års første etape af PostNord Danmark Rundt.

PostNord Danmark Rundt 2023, første etape, Aalborg – Aalborg

Dette års PostNord Danmark rundt startede på Budolfi plads, centralt i Aalborg, hvor en tætpakket plads, fyldt med glade mennesker sendte rytterne godt afsted.

Det var som at lukke forårskåde køer ud på græs, smilene var brede og angrebsiveren stor.

170 kilometer lå forude og indenfor de første kilometer af løbet slap det såkaldte morgenudbrud afsted.

Her sad rytterne Nicklas Amdi Pedersen, Mads Østergaard Kristensen, Kristian Egholm, Wessel Krul, Sebastien Grignard og Filippo Ridolfo. Mads Østergaard havde lysten til mere end bare et morgenudbrud og han gik målrettet efter bakketrøjen, hans lyst til at angribe indbragte ham også løbets fightertrøje.

Med godt 100 km bag sig, var det et angreb fra en helt anden side, himlens sluser åbnede sig og et voldsomt regnvejr trak ind over feltet, og så eksploderede feltet nærmest i punkteringer.

Der blev i den grad lagt op til overarbejde for de hårdtarbejdende mekanikere.

Men trods regn og oversvømmede vejr var tempoet højt og feltet havde kursen sat mod de tre omgange i Aalborg. Her startede positionskampen, men kombinationen høj hastighed og våde veje gav flere styrt, og her måtte Aksel Bech Skot-Hansen, Sebastian Ryttersgaard og Mauri Vansevenant sige tak for i dag, da de styrtede og måtte udgå.

På de våde veje fortsatte rytterne med at punktere og Mads Pedersen måtte tage to af slagsen. Det betød at han måtte indlede en heftig jagt og formåede med en kæmpe kraftanstrengelse lykkedes det ham at hente feltet og han endte som dagens nummer tre.

Løbets trøjer og placeringer blev fordelt således:

PostNord Førertrøje

Søren WÆRENSKJOLD, UNO-X PRO CYCLING TEAM

Fabio JAKOBSEN, SOUDAL QUICK-STEP

Mads PEDERSEN, LIDL-TREK

 

Sparekassen Danmark 100 Km sprint

Nicklas PEDERSEN, TEAM COLOQUICK

 

ŠKODA Pointtrøje

Søren WÆRENSKJOLD, UNO-X PRO CYCLING TEAM

 

Driving Change in Diabetes bakketrøje        

Mads Østergaard KRISTENSEN, LEOPARD TOGT PRO CYCLING

 

 

UNO-X Ungdomstrøje

 Filippo RIDOLFO, TEAM NOVO NORDISK

 

PostNord Fightertrøje

Mads Østergaard KRISTENSEN, LEOPARD TOGT PRO CYCLING

 

Voltaren Holdkonkurrence

UNO-X PRO CYCLING TEAM