Her er landsholdet til PostNord Danmark Rundt 2022

Traditionen tro stiller et dansk landshold til start, når PostNord Danmark Rundt skal køres fra 16.-20. august, og nu er holdet udtaget.

Det er et ungt landshold, der stiller til start i Allerød tirsdag den 16. august. Holdet består af en god blanding af ryttere fra World Tour-, kontinental-, og DCU-hold. Cheflandstræner Anders Lund har udtaget følgende ryttere:

Johan Price Pejtersen (Bahrain Victorious)
Frederik Wandahl (Bora-Hansgrohe)
Kasper Andersen (Hagens Berman Axeon)
Anders Foldager (Team Biesse-Carrera)
Gustav Frederik Dahl (Team Give Elementer)
Magnus Henneberg (Ciclistica Rostese)
Nicklas Pedersen (Team Bache-JS)

Der er et højt niveau på alle pladser, og med Price Pejtersen og Wandahl i spidsen har holdet en tyngde til at kunne præge løbet,” siger Anders Lund. Dette års PostNord Danmark Rundt-landshold er ganske ungt med hele fem ryttere under 23 år. Landstræner Michael Berling bliver sportsdirektør for holdet under løbet.

Det danske landshold slutter sig til et stærkt felt af store navne i dette års PostNord Danmark Rundt. Feltet tæller blandt andre Magnus Cort og Tom Dumoulin.