5. etape

Enkeltstart Frederiksberg

1

14

august

11

kilometer

56

højdemeter

Beskrivelse af ruten

For første gang i løbets historie, køres den afgørende enkeltstartsetape, med start og mål på den legendariske Frederiksberg Allé. Den smukke allé har været en fast del af sidste etape i PostNord Danmark Rundt ruten i mange år, men aldrig før som en enkeltstart. Den 11 km lange rute er yderst tilskuervenlig, da ruten er en såkaldt ud-og-hjem rute. Efter starten på Frederiksberg Allé, køres der ad Madvig Allé, Gl. Kongevej, videre forbi Frederiksberg Rådhus, ad Smallegade og Peter Bangs Vej til vendepunktet for enden af Peter Bangs Vej.

Herefter samme vej retur. Etapen ligger perfekt til specialisterne, som her har mulighed for at gøre en forskel i det samlede klassement.

Enkeltstart

Frederiksberg

Frederiksberg er en selvstændig by, omkranset af København til alle sider. Frederiksberg er et grønt og bæredygtigt åndehul midt i storbyen. En oase med grønne parker og masser af kulturelle tilbud for enhver smag.

Frederiksberg er særlig kendt for dens mange specialbutikker, restauranter og caféer. Byen byder på et mangfoldigt kulturliv med mange teatre, såsom Aveny-T, Riddersalen og Betty Nansen Teatret, det underjordiske udstillingssted Cisternerne, store sportsevents og musikfestivaler.

Byens to store parker, Søndermarken og Frederiksberg Have, summer af liv hele året. Dyrene stortrives i den over 100 år gamle Zoologiske Have, der ligger klods op af Frederiksberg Slot. Og i parkerne mødes byens mennesker – både på daglige spadsereture og ved de mange arrangementer i løbet af året.

Rundt om løbet

I 2019 løb belgiske Tim Merlier med sejren på sidste etape på Frederiksberg Allé, mens danske Niklas Larsen kørte over stregen i den blå førertrøje.

Samarbejdspartnere og leverandører