Remco Evenepoel vinder tredje etape af PostNord Danmark Rundt

Årets kongeetape startede i Tønder og sluttede i Vejle. Etapen er løbets længste- og hårdeste, med sine 219 km og godt 2.100 højdemeter.

Share on facebook
Share on twitter
Share on email

Rytterne har i dag kørt en etape, hvor de klassiske stigninger, efter Egtved,  kom som perler på en snor; nemlig Blue Hors, Tørskind bakken, bakken op mod Ravning, Østengårds stigningen, Chr. Winthersvej og naturligvis legendariske Kiddesvej.

Rundstrækningen i Vejle er blevet en klassiker, som altid byder på seværdigt cykelløb, og de mange tilskuere der mødte frem, blev ikke snydt for et fantastisk cykelløb. Og en hæsblæsende etapeafslutning blev det da stortalentet Remco Evenepoel (Deceuninck – Quick-Step) kørte alene afsted mod målet og med over et minut til de nærmeste konkurrenter kørte han suverænt, i nærmest majestætisk form, alene over målstregen tiljublet af et tusindtalligt publikum der var kommet til Vejle for at hylde de store stjerner.

 

Efter dagens etape er trøjerne herefter fordelt således:


PostNords Førertrøje
Remco Evenepoel (Deceuninck – Quick-Step)


ŠKODA Pointtrøje

Mads Pedersen (Trek-Segafredo)


Changing Diabetes Bakketrøje

Rasmus Bøgh Wallin (Team PostNord)


WAOO Ungdomstrøje

Remco Evenepoel (Deceuninck – Quick-Step)


PostNord Fightertrøje

Daniel Stampe (Team PostNord)


Uno-X Holdkonkurrence
Trek-Segafredo

Se dagens resultater her.


De kommende etaper

4. etape: Holbæk – Kalundborg 188,4 km.
5. etape: Frederiksberg 10,8 km.


Foto: Thomas Sjørup