Trøjerne

PostNord

Førertrøje

Førertrøjen bæres af den rytter, der har den bedste tid i klassementet (den samlede stilling). Skulle to eller flere ryttere have samme tid i hele minutter og sekunder, ser man først på tidsforskelle ned til 1/100 af et sekund. Er der stadig lighed, tæller rytternes placering(er) på etaperne. På etaperne 1, 2, 3 og 4 ydes en tidsbonus på henholdsvis 10, 6 og 4 sekunder til de tre første.

Changing Diabetes

Bakketrøje

Bæres af den rytter, der har vundet flest point på de indlagte bakkespurter. På etaperne 1, 2, 3 og 4 er der henholdsvis to, to, fire og to bakkespurter.

Der kæmpes om 10 point til nummer et, 6 til nummer to, 4 til nummer tre og 2 til nummer fire. Hvis to eller flere ryttere slutte à point, tæller antallet af vundne bakkespurter.

ŠKODA

Pointtrøje

Bæres af den rytter, der har vundet flest point – både ved etapernes afslutning og ved de indlagte ŠKODA pointspurter. Ved afslutningen af etaperne får de første 12 ryttere point: 15 point til nummer et, 12 til nummer to, 10 til nummer tre, 9 til nummer fire og så videre ned til nummer tolv, der får 1 point. På de indlagte spurter på 1, 2, 3 og 4. etape er der fem point til nummer et, tre til nummer to og et point til nummer tre. Desuden får de henholdsvis tre, to og et sekund i bonus til den samlede stilling. I hver af etaperne 1, 2, 3 og 4 er der indlagt bonusspurter.

WAOO

Ungdomstrøje

Tilfalder den rytter født i eller efter 1998, der har den bedste tid i klassementet. Regelsættet svarer til reglerne for den blå førertrøje.

PostNord

Fightertrøje

Efter hver af de første 4 etaper bliver der uddelt 12, 8 og 4 point til de 3 mest initiativrige ryttere. Den rytter med flest point samlet i konkurrencen får overrakt PostNord Fightertrøjen efter etapen.

Uno-X

Holdkonkurrence

Holdkonkurrencen udregnes på tid efter hver etape ved sammenlægning af køretiderne for de deltagende holds tre bedst placerede ryttere på etapen. Vinderen af den samlede holdkonkurrence findes efter 5. etape, ved sammenlægning af holdresultaterne på de enkelte etaper. 

Samarbejdspartnere og leverandører